Snorken, den skjulte dræber

Snorker du, eller kender du en, der snorker?

Så læs her, hvordan du kan finde ud af, om du skulle have søvn apnø, og dermed være i risikogruppen for at blive ramt af bl.a. tidlig død, blodpropper, hjerneskade, alzheimers, demens, forhøjet blodtryk og diabetes type II, blot for at nævne nogle af dem.

Der er altså al mulig grund til at tage snorken alvorlig - og ikke som jeg selv gjorde i mange år, at slå det hen som sjov, med bemærkninger om, at eftersom jeg var tættest på, måtte det jo være mig, der hørte det først, hvis jeg snorkede.

Først lidt skræmmende statistik og snorkefacts:

• Halvdelen af alle mennesker snorker af og til i løbet af livet
• 25 - 30% af alle mennesker snorker regelmæssigt. Det svarer til at 1,3 mio danskere har en støjende vejrtrækning mens de sover
• 10 - 20% mænd og halvt så mange kvinder i aldersgruppen 30 - 60 år, menes at lide af søvn apnø
• 60% af alle patienter, der bliver indlagt med en blodprop i hjernen, lider også af ubehandlet søvn apnø
• mere end 40% af dem, der lider af diabetes, lider også af søvn apnø
• ca. 25% af dem, der lider af KOL, lider også af søvn apnø
• børn kan også lide af søvn apnø
• Snorken bliver ofte værre med årene - især hvis der samtidig sker en vægtforøgning

Snorken er ikke farligt i sig selv, hvis det ikke generer den snorkende - eller dennes partner. Der er dog målt lydstyrker for snorkende på helt op til 90 decibel. Det svarer til lyden af en motorplæneklipper. Det er således ikke så underligt, at man, som snorker, ofte kommer til at sove alene.

Arbejdsmiljøloven (som jo gælder på arbejdspladsen, ikke i soveværelset) påbyder at:

• ved en decibel-styrke på over 80, skal der være høreværn til rådighed
• ved lyde op over 85 decibel, er det et lovkrav, at bære høreværn

Man skal for alvor blive bekymret, hvis man får at vide, at man:

• snorker kraftigt og
• holder pauser i sin vejrtrækning

En stor andel af de, der snorker, lider nemlig af den stadig temmeligt ukendte lidelse: søvn apnø (i lægefagsprog kaldet obstruktiv søvn apnø), og de er i høj-risiko gruppen for at blive ramt af en eller flere af de meget ubehagelige følgevirkninger, der er nævnt i begyndelsen af denne artikel.

Det er skræmmende, at en lidelse, der er så udbredt (20 - 30% af befolkningen), og som har så alvorlige langtidsfølgevirkninger, ikke har mere bevågenhed - det er iøvrigt en af grundene til, at jeg har oprettet denne side. Jo flere, der bliver opmærksomme på det, jo bedre - så del endeligt siden, hvis du kender nogen, der kunne have gavn af informationerne her.

Reklame

En apnø er defineret ved, at man ikke får luft i en periode på mellem 10 og 90 sekunder. Hjernen reagerer på dette kvælningsforsøg ved at forsøge at vække dig, og du kommer således sjældent ned i en længerevarende dyb søvn. (Du kan læse mere udførligt om søvn apnø her: Hvad er søvn apnø?).

Det er ikke unormalt at have 15 - 30 apnø'er i timen. Et eksempel: 20 apnø'er af et minuts varighed hver time, vil sige alt man kun har 2 minutter til at få den livsvigtige 'længerevarende', dybe søvn, før man bliver ramt af næste kvælningsforsøg. Iltmætningen i blodet falder, og man risikerer at få små hjerneskader på grund af iltmanglen.

Derudover er en af hjernens reaktionsmuligheder på kvælningsforsøget, at den sender et skud kortisol (også kendt som stress hormon) ud i kroppen. Kortisol og adrenalin er vildt smart at have i blodet, hvis man skal kæmpe mod en dinosaurus T-Rex eller en sabelkat, men det er absolut ikke ønskværdigt at have pumpende rundt i kroppen, når man forsøger at slappe af.

Reklame

Hvis man, som jeg selv, hører til dem, der uden problemer falder i søvn om aftenen, men til gengæld vågner ved 3-4 tiden om morgenen, og umuligt kan falde i søvn igen, så er det i høj grad sandsynligt, at dette skyldes, at kroppen på dette tidspunkt er pumpet fuld af kortisol og adrenalin.

En langvarig periode med et forhøjet kortisol niveau synes at påvirke både hjernestruktur og kroppens organer negativt.

Løsningen for denne type søvnproblem er altså, at man på en eller anden måde skal sørge for, at luftvejen ikke bliver blokeret, mens man sover.

Reklame

Hvis man har været ved læge, og er blevet konstateret som værende medlem af søvn apnø klubben, er det eneste officielle behandlingstilbud i skrivende stund, at man kan få en såkaldt CPAP maskine. Det er en slags respirator, der sørger for at holde et vist tryk i munden hele natten, således at luftvejene ikke bliver blokerede.

En bekendt fortalte mig, at den første nat han sov med CPAP, lå han for første gang i sit voksen liv helt stille, hele natten. Han vidste, da han vågnede om morgenen, at nu havde han fået et rigtigt liv igen.

Det er jo altid glædeligt, når nogen finder en så effektiv løsning på deres problemer. Desværre siger statistikkerne, at kun omkring 20% af dem, der får tilbudt en CPAP, får et positivt bekendtskab med dem. Jeg selv prøvede i omkring et år, før jeg gav op, og afleverede den tilbage i håbet om at andre kunne få mere gavn af den, end jeg havde haft.

Hvis man hører til de sidste 80%, som altså vel at mærke har fået konstateret søvn apnø, men som ikke har gavn af CPAP - og tallet udgør anslået 16 - 24% af den samlede danske befolkning, er der ikke mere hjælp at hente fra officiel side. Personligt er jeg overbevist om, at dette grove misforhold skyldes, at tandlægerne ikke medregnes eller inkluderes i behandlingstilbud fra det offentlige.

Der er mange eksempler på, at snorkeskinner og/eller bideskinner kan afhjælpe eller i det mindste lindre problemerne for denne meget store befolkningsgruppe.

Reklame

Reklame

En af tandlægerne bag siden søvnlab.dk har oplyst at for hans klinik er det kun ca. 3,5% af kunderne, der opgiver at bruge produktet - og heraf kun ca. 1% fordi de ikke kunne vænne sig til at have skinnen i munden. Der er med andre ord en succesrate på 99% for den selvbetalte løsning, hvorimod der kun er en succesrate på 20% for den løsning, der er valgt som den officielle, nemlig CPAP maskinen. Prisen for skinnen (ca. 10.000 kr.) er ikke voldsomt meget dyrere end CPAP udstyr, der kræver løbende udskiftning af slanger, filtre m.m.

Da de færreste har råd til selv at betale den slags beløb for specialtilpassede skinner, vælger rigtig mange at ty til billigere løsninger. Jeg har selv med et ganske acceptabelt resultat, i en årrække brugt disse snorkeskinner fra znore. De har i øvrigt tilbage i 2013 - i samarbejde med Odense Universitetshospital - gennemført et forskningsprojekt der dokumenterede snorkeskinner's gode effekt. Det er nok til at overbevise mig.

Et andet, tilsvarende bideskinne produkt (som jeg ikke har personlig erfaring med), leveres af AntiBite.

Alt afhængigt af, om man snorker gennem halsen eller gennem næsen, vil man muligvis også kunne have gavn af et produkt, der holder næseborene åbne natten igennem - noget i stil med den næseklemme, nogle idrætsudøvere kan ses anvende, for at kunne få mere luft ind i lungerne, mens de præsterer. Det bliver et emne for en senere artikel.