søvnapnø

Hvad er søvn apnø

Styrke Træning
Reklame

280.000 søvnapnø tilfælde i DK

Søvnapnø er et stort og forholdvist ukendt søvnproblem i Danmark. Vi har omkring 80.000 personer, der er diagnosticerede med søvnapnø. Derudover anslås det, at op mod 200.000 danskere lider af uopdaget og dermed ubehandlet søvnapnø.

Søvnapnø er skyld i en betydelig og unødigt forringet livskvalitet for ofrene.

På kort sigt er søvnapnø skyld i markant dårligere livskvalitet. Det er især i form af konstant træthed, morgenhovedpine, nedsat arbejdsevne bl.a. i form af koncentrationsbesvær. Hvis du lider af søvnapnø, kan du have svært ved at holde dig vågen under møder, når du ser TV eller når du kører bil.

På længere sigt øger ubehandlet søvnapnø din risiko for blive ramt af de samme følger, som andre søvnforstyrrelser. Det vil bl.a. sige blodpropper, overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte- karsygdomme. For ikke at nævne demens og Alzheimers.

Du har altså al mulig grund til at blive testet, hvis du har den mindste mistanke om, at skulle lide af søvnapnø!

Læs hele artiklen, og så vil du om bare 5 minutter og 26 sekunder være mere opdateret om søvnapnø, end mange praktiserende læger. Brug denne korte tid på at finde ud af, om du er i farezonen, og om du skal være bekymret.

Først beskrives de mest almindelige søvnapnø symptomer. Så gennemgås hvad søvnapnø er. Tilsidst ser vi på cpap behandling og de andre muligheder for søvnapnø behandling.

Nederst på siden er der gode råd, links til andre sider, hvor man kan søge yderligere information og hjælp.

Søvnapnø symptomer

Det absolut mest afslørende tegn på, at man skal lade sig undersøge for søvnapnø er at man snorker. Det skal dog understreges, at man sagtens kan være snorker, uden at man derfor lider af søvnapnø.

Derudover vil du ofte have unormalt mange toiletbesøg i løbet af natten. Følgekonsekvenserne af den dårlige søvnkvalitet er desuden morgenhovedpine. Endelig har du ofte et stort ønske om eller ligefrem behov for en 'morfar' i løbet af dagen - specielt hvis du skal ud om aftenen.

Du bør seriøst overveje at blive testet for søvnapnø, hvis du ofte føler du dig unormalt træt og uoplagt i løbet af dagen. Det kan f.eks. være, at du ofte vågner med hovedpine og næsten ikke kan overskue, hvordan du skal klare dig igennem en hel arbejdsdag.

En ikke ukendt tendens blandt ofrene er at de, især efter frokost, ofte søger ud på toilettet, for at lukke øjnene i 5 - 10 minutter. Kørende sælgere og konsulenter vil typisk søge ind på en rasteplads for et tilsvarende hvil.

Søvnapnø test dig selv

Hvis du har den mindste mistanke om, at du lider af søvnapnø, så start med at finde ud af, om du snorker. Der findes adskillige apps, der kan optage din søvn. De fleste har en gratis prøveperiode på 7 dage - og det er rigeligt til formålet.

Søvnapnø typer og årsag

Søvnapnø er et søvnproblem, hvor man ikke får luft nok, når man sover. Hjernen reagerer på disse kvælningsoplevelser, ved at forsøge at vække dig. Du når derfor kun yderst sjældent helt ned i den lange, dybe og helsebringende søvn.

Der er to former for søvnapnø:

Obstruktiv søvnapnø

Denne form for søvnapnø, der også kaldes OSA (Obstructive Sleep Apnea) er den mest almindelige type. Obstruct betyder i denne forbindelse at blokere eller spærre.


Blokeringen opstår når du falder i søvn og dine muskler begynder at slappe mere af i svælget og halsen. Din underkæbe og/eller din tunge falder så langt tilbage i svælget, at dine luftveje blokeres.

Central søvnapnø

Ved central søvnapnø holder man op med at trække vejret, når man sover. Der er ingen fysisk obstruktion, der blokerer.

Ordet apnø stammer fra græsk, og betyder 'ingen vind'. Søvnapnø betyder, at man får afbrudt sin vejrtrækning i mindst 10 sekunder. Når man kategoriserer en persons grad af søvnapnø, tæller man hvor mange af disse afbrydelser, personen har i timen. Dette tal benævnes AHI (Apnø Hypopnø Index). Apnø betyder at vejrtrækningen afbrydes helt, hypopnø, at vejrtrækningen afbrydes delvist.

Man opdeler typisk søvnapnø patienter i 3 kategorier, efter AHI:
  • Mild søvnapnø: 5 - 15
  • Moderat søvnapnø: 15 - 30
  • Svær søvnapnø: 30+

En patient med moderat søvnapnø, vil altså opleve at søvnen bliver afbrudt mellem hvert 2. og hvert 4. minut (15 - 30 gange i timen). Det resulterer i, at personen aldrig får den livsvigtige, længerevarende dybe søvn.

Der synes ikke at være en sammenhæng mellem graden af søvnapnø og graden af søvnighed/træthed. Patienter med mild søvnapnø kan sagtens være meget trætte i løbet af dagen. Ligesom nogle patienter, med moderat eller svær søvnapnø, ikke klager over træthed/søvnighed.

Oftest benævnes sygdommen som: 'Obstruktiv SøvnApnø' eller OSA. Obstruktiv betyder at spærre (nogle kender muligvis begrebet: 'obstruktion' fra fodbold). Luftvejen bliver altså spærret under søvnen, og man er reelt ved at blive kvalt. Hjernen reagerer på denne kvælningssituation, ved at forsøge at vække dig, da hjernen ikke får ilt. Søvnkvaliteten bliver således kraftigt forringet, og de fleste berørte, føler sig sjældent rigtigt udhvilede. De går nærmest rundt med konstant jetlag.

Snorkeskinne fra Znore

Dette er de billigste, acceptable snorkeskinner, jeg har kunnet opdrive. Undgå kemikalier i munden. Du skal have skinnen i munden omkring 6 - 8 timer hver nat, så det er afgørende vigtigt, at skinnerne fra Znore er fri for BPA og silikone, og er både CE- og FDA godkendte.

Brug rabatkoden: "PA10" - og få 10% rabat! og gratis fragt.

znore
Reklame

Blokeringen opstår som oftest når man begynder at slappe af i musklerne omkring mund og hals, hvorved underkæben eller tungen falder så langt tilbage, at den reelt blokerer luftvejene.

Lidelsen kan ramme både børn, voksne, mænd og kvinder. Det anslåes at 10 - 20% af alle mænd og 5 - 9% af alle kvinder mellem 30 - 60 år lider af sygdommen. Selvom der er en overvægt af især ældre mænd, og selvom øget vægt kan forværre problemet, kan snorkere sagtens være unge, sporty kvinder.

Kraftig snorken er en indikator for, at man bør blive undersøgt for søvnapnø. Snorken kommer fra at det bløde væv i ganen og den øvre luftvej vibrerer. Det er ikke alle, der snorker, der lider af søvnapnø, men med de følgevirkninger, der er ved søvnapnø, er det så absolut værd at blive undersøgt. Nogle oplyser også, at de sjældent husker deres drømme.

Naturesfinest
Reklame
Symptomer på søvnapnø er bl.a. (listen er ikke udtømmende):
  • Snorken
  • Urolig søvn
  • Natlige svedeture
  • Unormalt mange toiletbesøg i løbet af natten
  • Morgenhovedpine
  • Stort ønske om eller behov for en 'morfar' i løbet af dagen
Sleep Better
Reklame

Ubehandlet søvnapnø har meget alvorlige følgevirkninger, og gør klogt i at blive undersøgt, hvis man snorker, eller i øvrigt har den mindste mistanke om, at ens dagstræthed kunne skyldes søvnapnø.

Følgevirkningerne er bl.a.:
  • øget risiko for Alzheimers, demens og depression
  • træthed i løbet af dagen
  • dårlig hukommelse
  • øget risiko for at blive involveret i trafik- og arbejdsulykker
  • koncentrationsbesvær
  • nedsat arbejdsevne
  • forhøjet blodtryk
  • øget risiko for blodpropper i hjernen (60 % af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, lider af ubehandlet søvnapnø)
  • øget risiko for at udvikle type II diabetes
  • risiko for at udvikle hjerneskade på grund af iltmanglen under søvn.
stress
Reklame
Sov Bedre
Reklame

Udover ovennævnte ganske alvorlige følgevirkninger, er personer, der lider af søvnapnø, ofte påvirkede af lidelsen i hverdagen.

De kan have ualmindeligt svært ved at holde sig vågen til f.eks. møder på arbejdet, ved bilkørsel - eller blot at have energien til at omgås venner socialt på en hverdagsaften.

Da de ofte snorker meget højlydt, vil en eventuel partner som regel være flyttet ud af soveværelset. Ligeledes vil de sjældent have overskud til f.eks. at dyrke motion eller lignende fritidssysler på hverdagsaftener.


Andre artikler, der kunne være af interesse:

Up