Bliver søvn på jobbet det næste personalegode?

Kampen om medarbejderne

Der er for tiden en enorm konkurrence om arbejdskraften på det danske arbejdsmarked. Det gælder mht. at få ansatte til at ikke at gå på tidlig pension (Arne pension). Det gælder også med hensyn til at tiltrække nye ansatte.

Virksomhederne er yderst fantasifulde i kampen for at tiltrække nye medarbejdere. Et væsentligt våben i denne kamp er medarbejdergoder og -tilbud til de ansatte.

Personalegoder, som man tidligere dårligt turde drømme om, er nu blevet normalen. Fitness- og yogarum, massage, mindfullness, fysioterapi og frisørordninger er blevet standard.

Et rimeligt bud på det næste personalegode kunne sagtens være muligheden for at sove på arbejdet. Flere store, internationale virksomheder og organisationer er allerede hoppet med på bølgen. De har opsat sleep pods, nap pods eller energy pods til deres ansatte.

Det gælder bl.a.:

• Google
• Facebook
• NASA
• Samsung
• Nike
• Ben & Jerry's

Det lyder jo umiddelbart som penge ud af vinduet, at betale folk for at sove på jobbet. Men ingen vil vel bestride, at disse virksomheder udemærket ved, hvordan man tjener penge. Hvordan bliver sovende medarbejdere god forretning? Hvad er business casen?

Reklame

Tiltræk 30 - 50% af de arbejdssøgende

I den seneste nationale sundhedsprofil fremgår det at:

• 11% af voksne danskere har været meget generet af søvnproblemer.
• yderligere 30% har været lidt generet.

Tallene passer meget godt med de internationale estimater. Det anslås at mellem 33 og 50% af alle voksne lider af kroniske eller midlertidige søvnproblemer.

Hvilken HR chef vil ikke gerne have sin virksomhed øverst på listen over steder man gerne vil arbejde? Hvilken HR chef har ikke en drøm om at næsten halvdelen af de jobsøgende ønsker at blive ansat hos dig?

Jeg har selv et job, som jeg er rigtig glad for. Jeg har ingen planer eller ønsker om at skifte job. Men hvis det nogensinde skulle blive aktuelt, ville jeg vægte virksomheder med sleep pods eller nap pods meget højt.

Søvn og Arnepensionen

Andelen af personer med søvnproblemer vokser med alderen. Det er især relevant for de virksomheder, der ønsker at bibeholde de mest erfarne medarbejdere. Virksomheder, der gerne vil gøre sig mere attraktive for det grå guld, gør klogt i at overveje energy pods eller nap pods.

Reklame

Mere effektive og produktive ansatte, der laver færre fejl

De dage, hvor jeg ikke har sovet nok, går jeg rundt i en tilstand, der minder om jetlag. Alle der har prøvet jetlag ved, at man mentalt ikke er på toppen. At skulle fokusere på komplicerede strukturer og sammenhænge er næsten umuligt.

Selv ved et moderat søvnunderskud har man nedsat koncentrations- og reaktionsevne. Man har også dårligere hukommelse.

Der er studier der sammenligner manglende søvn med alkoholpåvirkning. Efter 17 timer uden søvn har man en lige så dårlig hånd-øje-koordination, som hvis man havde en alkoholpromille på 0,5. Efter 24 timer uden søvn svarede det til, at man har en promille på 1,0.

NASA er nok den organisation, der først fik øjnene op for søvnens værdi for de ansatte. Allerede i 1990'erne målte de en 34% forbedring i udførelsen af opgaver, efter en 26 minutters powernap. Derudover målte de også en forøgelse af opmærksomheden på mere end 50%.

En af grundene til at NASA er interesserede i søvn, er bl.a. af hensyn til astronauterne i den internationale rumstation. De rejser med en fart af ca. 28.000 km/t. En omgang rundt om jorden tager således ca. 90 - 100 minutter.

De oplever dermed 16 solopgange på et jorddøgn. Effekten på døgnrytmen, og dermed søvnkvaliteten skulle være grotesk. Her taler vi jetlag for viderekomne. Det får en almindelig omgang jord jetlag til at blegne i sammenligning. Dertil skal bemærkes at konsekvenserne af selv små fejl kan være altafgørende i rummet.

Reklame

Søvnmangel påvirker dømmekraften, og kan medføre at vi laver graverende fejl, når vi er pressede. Der er flere berømte katastrofer, hvor der er mistanke om, at dårlig eller mangelfuld søvn har spillet en væsentlig rolle. Herunder kan nævnes:

• Tjernobylulykken
• Rumfærgen Challenger, der eksploderede
• Olietankeren Exxon Valdez og olieudslippet

Det er alle situationer, hvor erfarne specialister lavede alvorlige fejl. De indså også for sent, at de havde lavet fejl. Derfor reagerede de også for set, så de ellers kunne have undgået at katastrofen blev yderligere forværret.

Hvad med økonomien?

Søvnproblemer øger ikke kun risikoen for bl.a. overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og dødelighed. Søvnproblemer er også en økonomisk udfordring i form af tabt arbejdsproduktivitet.

Søvn styrker immunforsvaret. Udhvilede medarbejdere er mindre syge, og vil have derfor have mindre sygefravær. Søvn har faktisk større betydning for sundheden end f.eks. kost, motion og rygning.

Ansatte med begyndende stress, vil sandsynligvis undgå alvorlige forløb, hvis de kunne få et kort afbræk i løbet af arbejdsdagen.

søvnproblemer forbundet med ... nedsat produktivitet og øget fravær fra arbejde.

De største indirekte udgifter associeret med søvnproblemer og -sygdomme vedrører nedsat arbejdsproduktivitet, som på basis af resultaterne af en amerikansk undersøgelser ville svare til 7,8 mistede dage årligt for hver fuldtidsbeskæftiget dansker.

rapporten: SØVN OG SUNDHED

VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

Reklame

Reklame

Den årlige Influenza vaccine

Søvn hjælper også immunsystemet med at danne antistoffer fra vacciner. Effekten af en vaccine bliver markant større, hvis du har fået tilstrækkelig søvn i perioden op til du får vaccinen. En vaccines effektivitet måles i, hvormange antistoffer, man producerer efter injektionen.

Der er lavet flere forsøg, hvor man måler søvnens indflydelse på effekten af vacciner. Man danner omkring 50% færre antistoffer, hvis man er i søvnunderskud.

Det er god forretning for de virksomheden, der tilbyder medarbejderne gratis influenza vaccine. De får simpelthen mere influenza beskyttelse for deres ansatte. Den får de i form af langt flere antistoffer, for de samme penge.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I rapporten søvn og sundhed, nævner de et eksempel fra Quebec i Canada. Her beregnede man at omkostninger pga. søvnproblemer og -sygdomme svarede til 1,3% af provinsens BNP. 45% heraf udgjordes af søvnproblemer, 55% af søvnsygdomme.

Det ville, omregnet til danske forhold være et beløb på ca. 10 milliarder kr. for året 2012 vedrørende søvnproblemer. Dertil kommer yderligere 13 milliarder til deciderede søvnsygdomme!

Fordelingen af de 10 milliarder der vedrørte søvnproblemer udgjorde:

• 11% til lægekonsultation, transport hertil, ordineret og håndkøbsmedicin
• 22% var indirekte udgifter som følge af fravær fra arbejde
• 67% vedrørte udgifter som følge af nedsat (selvrapporteret) arbejdsproduktivitet.

Lægger man de to nederste procentsatser sammen får vi 89% af 10 milliarder. Det bliver 8,9 milliarder kroner. Dette beløb mister forretningen Danmark og danske virksomheder hvert år. Ene og alene på grund af fravær og nedsat arbejdsproduktivitet grundet søvnproblemer.

Kan de ramte ikke bare gå tidligere i seng?

Søvnproblemer har mange 'ansigter'. For mit eget vedkommende ligger jeg ofte ufrivilligt vågen i flere timer om natten. Andre gange vågner jeg meget tidligt om morgenen, uden at være i stand til at falde i søvn igen.

Set gennem mine egne usmageligt selviske briller, har jeg elsket at arbejde hjemmefra under Corona lockdown. Det gav mig mulighed for at tage et 20 minutters powernap, når behovet var størst. Det har uden tvivl haft en positiv indvirkning på min effektivitet, og mit velvære, sidst på dagen.